• Hingelberg
  • Hingelberg
  • Hingelberg
  • Hingelberg
  • Hingelberg
  • Hingelberg
  • Hingelberg
  • Hingelberg
  • Hingelberg
  • Hingelberg
  • Hingelberg

Hingelberg

Guldsmed Hingelberg bliver etableret af Frantz Hingelberg i 1897. Forretningen grundlægges på Store Torv i Århus. Kort tid efter åbningen af butikken etablerer F. Hingelberg sit eget juveler-værksted i tilknytning til forretningen.

Efter Frantz Hingelbergs død i året 1919, varetages driften af forretningen af F. Hingelbergs enke Nanna, indtil deres søn, Wilhelm Hingelberg, bliver færdiguddannet som sølvsmed i år 1924 og tiltræder i forretningen.

I de efterfølgende år bliver der i Guldsmed Hingelbergs værksted skabt sølvkorpus og bestik af stor kunstnerisk kvalitet. I dag findes der eksemplarer af disse på nationale såvel som internationale museer – herunder Museum of Modern Art i New York – og det eftertragtede Hingelberg sølv opleves ikke sjældent på auktioner verden over.I år 1928 bliver den unge selvsmed og ciselør Svend Weihrauch ansat som værkmester, og det viser sig at være en frugtbart beslutning. I 1959 udvider Guldsmed Hingelberg.

Forretningen såvel som værksted flytter ind i de lokaler, hvor Guldsmed Hingelberg også er at finde i dag. Den velkendte møbel-arkitet Mogens Korch tegner og indretter forretningen med moduler i Rio palisander, lofter i ahorn og gulv i svensk natursten.

Efter 12 år som juveler hos Georg Jensen og Wendel, overtager Torben Andkjær og Peter Aaquist i 1986 Guldsmed Hingelberg. Torben Andkjær og Peter Aaquist er begge udlært fra Den Fynske Guldsmedie.

Torben Andkjær og Peter Aaquist får kreativiteten til at blomstre på værkstedet hos Guldsmed Hingelberg. Med et professionelt blik for tidløst smykkedesign skaber Torben og Peter en kundekreds spredt over hele verden. Guldsmed Hingelberg er i dag at betragte som en særdeles anerkendt international juvelerforretningen. Ingen rejse er for lang, når forretningens kunder ønsker at sikre sig et personligt smykke. Der bliver konstant tilføjet små mesterværker til en efterhånden omfattende portefølje efter devisen: individuelle smykker til individuelle kunder.

Client: Hingelberg Skills: Mode Website: hingelberg.dk/